|
Susanne Kristensen - nr. 13 på liste A |
|
Susanne Kristensen |
|
Billedtekst, som beskriver billede eller grafik. |
|
Primær firmaadresse Adresselinje 2 Adresselinje 3 Adresselinje 4 |
|
Telefon: 31 32 33 34 Fax: 31 32 33 35 E-mail: nogen@example.com |
|
Dette er den første side på webstedet, som de besøgende får at se. På denne side kan du beskrive firmaets idégrundlag samt webstedets layout og indhold. Du kan eventuelt også angive nogle tip til, hvordan man finder rundt på webstedet, og hvor man kan finde vigtige oplysninger. Udskift billedet med et af dine egne billeder, f.eks. et billede af firmaet. |

DagbogVelkommen til min dagbog. Her vil jeg løbende under orientere om de ting der sker politisk i Hillerød kommune, men også sager af relevans for den sydlige del af kommunen.1. februar:Så er min hjemmeside oppe og køre igen efter en hæsblæsende start efter valget med fokus på Børnehusene i Uvelse. Et solidt fodarbejde fra børnehavens bestyrelse, bakket op af de lokale byrådsmedlemmer og mange forældre i Uvelse resulterede i, at Uvelse Børnehuse stadig består. Godt gået alle sammen.Rutchebanen på legepladsen overfor Uvelse børnehave skulle nu være lavet. Værre er det med trafiksikkerheden ved den nye cykelsti i Uvelse. Jeg har derfor i et samarbejde med lokalrådet rettet henvendelse til Tue, som er formand for Miljø og Teknik, og Kirsten Jensen, Borgmester, så vi kan få trafiksikret udkørslen fra den nye cykelsti ved H.C Andersensvej. Der er stor forståelse for problemet og jeg er blevet informeret om, at sagen skulle komme på Teknik og Miljøudvalgets dagsorden i marts/april måned, så vi kan få sikret vores børn i denne ende af cykelstien også. Dette vil jeg løbende følge op på.1. marts:Så er Movia i gang med, at sætte nye busnumre op ved busstoppestederne. D. 28. marts træder den nye køreplan i kraft, men vi har endnu ikke fået bustiderne. Den nye bus kommer til at hedde 337 og kører fra Allerød station via Lindholmvej over Uvelse og fortsætter via ”den gamle bus 307’s rute” til Hillerød station. Det betyder, at vi nu får aftenafgange til Hillerød. Det forventes at afgangstiderne stort set de samme som nu med en forskydning på ca. 10 min. om eftermiddagen. Hillerød kommune har ønsket, at tiderne afpasses efter ringetiderne på Brødeskov skole , på gymnasiet og på erhvervsskolerne i Hillerød. Movia har desværre meddelt Hillerød kommune, at denne tidstilpasning formentlig ikke kan effektueres før decemberkøreplanen 2010. Forvaltningen presser dog på i håb om, at det evt. kan lade sig gøre tidligere. De nye tider ventes opslået i lokalavisen så snart Hillerød kommune modtager dem og vil naturligvis også blive opslået ved busstoppene. Jeg vil også offentliggøre dem på min hjemmeside, så snart de er kendt.22. marts:Som det fremgår af de nye bustider er vores aftenafgange fi Uvelse/Lystrup forsvundet. Jeg har taget kontakt til forvaltningen og Miljø– og teknikudvalget. Det viser sig, at aftenafgangene er fjernet af Movia, som efter en trafikmåling har registreret, at der stort set ikke er nogle borgere i Uvelse/Lystrup der anvender dem. Det har jeg anfægtet, da vi ikke tidligere har haft transport til Hillerød, ligesom jeg ved, at flere hernede er afhængige af muligheden for, at komme til toget om aftenen. Oveni har Movia valgt, at tage 500.000 ekstra for, at indføre 2 aftenafgange, som i det oprindelige tilbud var indeholdt. Det ser på den baggrund lidt sort ud for Uvelseområdet i lighed med mange andre områder i Hillerød, da Movia’s udspil er blevet væsentligt dyrere end udmeldt oprindeligt. Desuden er trafikudgifterne belastet af, at vores nabokommuner, af sparehensyn, ligeledes ønsker, at nedlægge flere tværgående buslinjer. Men lad os nu se, hvad vi kan komme frem til. Jeg arbejder fortsat på, at vi får en eller anden form for aftentransport i 2010 og fremefter.28. april:Så er der nyt om bussituationen. I dag d. 28. April 2010 har Byrådet besluttet:
”… at fastholde beslutningen fra Miljø- og Teknikudvalgets møde den 7. april 2010 om at der indføres en telebusløsning i 2010 i Uvelse. Samtidig ønsker Byrådet, at en eller to aftenture med udgangspunkt i Hillerød prioriteres i forhold til dagafgange for 2011.”
Hvilke afgange skal afklares i et samarbejde med Lokalrådet. Så har du input hertil vil jeg foreslå, at du sender dine ønsker til dem, så de får et kvalificeret grundlag, at udtale sig på.
Desuden er der vedtaget en række beslutninger vedr. trafikken i den nordlige og østlige del af Kommunen. Du kan få yderligere information på Hillerød kommunes hjemmeside http://www.hillerod.dk/Politik/Dagsordner_og_referater_2010.aspx (Tryk byrådet, referat fra 28/4-2010 og gå efter punkt 10 +11. Hvis man vil rekvirere Telebus kan dette ske på tlf: 70 20 18 27 mellem 16:00 -22:00
Ovennævnte beslutning skal ses som det muliges kunst. Siden efteråret 2009 er Hillerød kommune blevet pålagt flere besparelser fra regeringen, ligesom Movia har hævet sine priser voldsomt, som tidligere skrevet De tilbud der tidligere var givet af Movia har derfor ikke været realistiske. Ligeledes har flere og flere kommuner trukket deres tilsagn om medfinansiering af tværgående fremtidige buslinjer tilbage, som en konsekvens af, at de også er presset økonomisk. Miljø- og teknik udvalget har derfor haft en meget vanskelig opgave med, at sikre optimal trafik for de penge der var til rådighed. Det har for nogle områder betydet længere tid mellem busafgangene og for enkelte områders vedkommende store begrænsninger i transporten. I forhold til Uvelse har en trafikmåling foretaget af Movia vist at meget få benytter aftenafgangene, hvorfor Movia har fjernet disse. Det har jeg naturligvis påpeget overfor teknik og Miljø udvalget. Løsningen er derfor blevet at vi nu kobles op på telebusordningen resten af 2010 og vi så arbejder på, at få etableret 1-2 aftenafgange fra 2011. Disse aftenafgange skal etableres i et samarbejde med lokalrådet, men jeg må sige, at skal vi sikre en bedre transport til Uvelse, alternativt en ny linje, så er det vigtigt, at vi viser, at der er et reelt behov. Det vil ikke være rimeligt, at vi beder om en buslinje der aldrig bliver brugt. I så fald vil vi uretmæssigt lægge beslag på midler, som måske kunne sikre transporten i andre lokalsamfund, som måske har større behov end os. I den retning må vi være ansvarlige borgere. Så historien slutter ikke her. Der arbejdes fortsat med, at forbedre den offentlige trafik, så vi i Byrådet er klar med et endnu bedre bud på bustransporten til 2012. |