Folkeskolen

Skolen er den institution de fleste af os enten har været, eller er i berøring med. Det er er utroligt vigtigt, at skolen opleves som et trygt sted for børnene at være, og for forældrene, at sende deres børn hen. Det er vigtigt, at børnene oplever glæde ved at gå i skole. De skal her her rustes fagligt, socialt og innovativt til, at kunne begå sig i en hastigt foranderlig verden, som stiller store krav til deres formåen og omstillingsparathed.

Jeg er også ked af, at vi har måtte reducere skolebudgetterne så meget de sidste år. De nedskæringer, som er foretaget på skoleområdet er ikke fortaget fordi skolerne rådede over for mange midler, men fordi regeringen ikke vil bevillige Hillerød kommune de 146 mill. kroner, som de erkender vi bliver underbudgetteret med årligt over bloktilskuddene. Det har derfor været en nødvendighed, at skære i kommunens serviceramme generelt, herunder også skolernes budgetter for, at få et budget i balance. Vi har forsøgt, at effektivisere og finde nye måder, at gøre tingene på for, at kompensere for de mange besparelser. Vores skoler har stadig en forsvarlig standard, om end der er langt op til den standard, som socialdemokraterne finder rimelig. Derfor har skolerne også en høj prioritet hos socialdemokraterne, når vores kommunale budget begynder, at give overskud. Der skal være flere lærere og indføres flere undervisningstimer, ligesom skolerne har et stort behov for, at få nye bøger og andre undervisningsmidler. Selv om det er småt, så er der faktisk lykkedes, at prioritere en bevilling på 1,5 mill. kroner til at fremtidssikre skolerne på It-området fra næste år.

Jeg glæder mig også over, at vi har fået renoveret skoler for 400 mill. i år. Det skal vi fortsætte med for, der er stadig skoler, som med længsel venter på, at det bliver deres tur.

Den danske folkeskole skal styrke det enkelte barns muligheder, både fagligt og socialt, så der skabes hele mennesker. Socialt skal skolen tage et medansvar for, at give børnene sunde værdier, så de respekterer hinanden og tager ansvar for egne beslutninger.

Fagligheden skal styrkes gennem en evalueringskultur, hvor test kan anvendes som et positivt redskab til, at styrke det enkelt barns læring. Det må dog aldrig afløses skolehjemsamtalerne. Ligesom vi skal sikre, at bureaukratiske sagsgange skal forenkles eller helt fjernes, hvis deres formål ikke tjener det enkelte barns udvikling. Dokumentation af en indsats kan være nødvendig i nogle tilfælde, men der skal også være tillid til, at faguddannet personale gør deres yderste for, at levere kvalitet i deres faglige ydelser.

Jeg går ind for sund mad og mere idræt i skolerne, så forudsætningerne for god indlæring er opfyldt.

Der skal være en klar ansvars og opgavefordeling i folkeskolen og forventninger og pligter være kendt af såvel kommunen, skoleledelsen, lærerne, forældrene og børnene. Vi skal turde, at give og modtage positiv kritik de forskellige niveauer imellem. Fordi vores fælles mål er, at skabe en endnu bedre folkeskole.

Folkeskolen skal i mine øjne være så favnende som muligt, undervisningen skal være differentieret så den tilpasses det enkelte barns faglige og sociale niveau. Elever med indlæringsvanskeligheder skal vi være særligt opmærksomme på, så de sikres den fornødne hjælp hurtigt og effektiv. De har også krav på at opleve deres skoledag som spændende og udfordrende.

Vi skal i folkeskolen have lov til at eksperimentere med alternative undervisningsmetoder, men de må aldrig være på bekostning af det enkelte barns muligheder for, at tilegne sig den nødvendige viden han/hun har behov for, for at kunne begå sig i det fremtidige samfund.

Lokalt skal skolerne bevares og naturligvis have indflydelse på, og kunne indrette sig i forhold til de særlige behov der kan gøre sig gældende dér. Det er vigtigt, at netop de små bysamfund kan indrette sig på en måde, så flest mulige lokale børn fastholdes på den kommunale skole. Netop evnen til at kunne fastholde de lokale børn på landsbyskolerne er meget vigtig, fordi et evt. fald i antallet af lokale skolebørn kan have store konsekvenser for såvel skolen, som det lokale idræts -og kulturliv. Kritik af en given skole, eller et øget antal af udmeldinger fra lokale børn, bør altid give anledning til særlig opmærksomhed fra såvel de lokale skolebestyrelser, som fra forvaltningen. Det skal vi som politikere i særlig grad drage omsorg.

Ved at kunne tilbyde en vifte af forskellige kvalificerede undervisningstilbud i folkeskole, kan vi måske minimere udgifterne til privatskolerne. Privatskolerne skal være et pædagogisk alternativ til folkeskolen, ikke et alternativ til folkeskolen, fordi forældrene syntes, at kvaliteten er for dårlig dér. Det vil jeg gerne arbejde for.

Leg, udvikling og læring på tværs, er elementer der bør indgå i undervisningen, så også den innovative side af eleverne udvikles.

Der skal skabes brobygning mellem skolerne, de højere uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet, så videre uddannelsesønsker tager udgangspunkt i realistiske muligheder for den enkelte elev og erhvervslivets fremtidige behov. På den måde kan de unge fastholdes i deres videre uddannelsesvalg, og erhvervslivet sikres kvalificeret arbejdskraft. Det er især vigtigt, at vi er opmærksomme på dette, her midt i globaliseringsprocessen, hvor vi gerne vil fastholde arbejdspladser, og tiltrække nye.

For at sikre dette vil jeg gerne tage initiativ til og støtte forslag der:

· Kan skabet det økonomisk råderum som gør, at vi igen kan hæve antallet af

undervisningstimer og sikre indkøb af nye bøger.

· Kan bidrage til, at reducere mængden af administrativt arbejde til fordel for flere

undervisningstimer.

· Fremmer en evalueringskultur der ikke alene sikrer et kvalificeret skoleforløb for den enkelte elev, men også bidrager til, at fastholde eleverne på den lokale folkeskole. På den måde kan vi forhåbentligt reducere de kommunale udgifter til privatskolerne og anvende pengene til yderligere forbedringer af folkeskolen.

· At sikre, at børn med indlæringsvanskeligheder tilbydes den fornødne hjælp, hurtigt og effektivt, så også de oplever skoledagen som en positiv udfordring. Om hjælpen skal tilbydes i egen klasse, eller i specialklasser, vil afhænge af det enkelte barns behov.

· At der genindføres modersmålsundervisning i skolerne i det omfang, at undervisningen på

barnets modersmål kan bidrage til, at den enkelte elevs læring optimeres.

· At der aktivt arbejdes med at eliminere mobningsproblemer. At der i tillæg til de handleplaner der udarbejdes for at forebygge mobning, tillige udarbejdes handlingsplaner for, hvorledes man fra skolens side vil tage hånd om evt. mobbede børn, så de genvinder lysten til atter, at gå i skole.

· At vold af enhver art ikke tolereres. Børn som af den ene eller anden årsag opleves som

forstyrrende eller voldelige støttes gennem projekter som fx Marburough projektet.

(Marburough projektet er et projekt der går ud på, at forældrene til utilpassede børn deltager i, og samarbejder med skolen om, at integrere den unge i skolen. Bl.a. deltager forældrene i skolegangen. (Indtil videre et meget succesfuldt projekt).

· At der indføres madordninger og sættes fokus på idræt og andre fysisk udfordrende

aktiviteter i folkeskolen, så børnenes forudsætninger for indlæring fremmes.